Book allerede idag!
Ring 98 12 19 00
eller
Book online

Seaman Aalborg - velfærdsarbejde på Aalborg havn


I 2013 startede Hotel Aalborg i samarbejde med Aalborg Havn og Handelsflådens Velfærdsråd Seaman Aalborg. Seaman Aalborgs formål er at se og servicere de søfolk som kommer ind i Aalborg Havn. Vi besøger dagligt de skibe, der kommer i havn, og vi lægger vægt på at møde sømanden i øjenhøjde. Havnen og skibsagenterne tager sig af skibe, last og proviantering. Vi kommer på besøg for hjælpe sømanden.

Den primære service består i:
  • Udlevering af gratis aviser. Vi har abonnement til at udskrive 2100 internationale aviser på 102 forskellige sprog. Hver nationalitet på skibene får en avis.
  • Distribuering af internet og telefoniprodukter. Det giver sømanden mulighed for at komme i kontakt med familie og venner.
  • Bytte biblioteksbøger. På de fleste skibe er der et lille bibliotek. Når søfolkene har brug for nye bøger, skifter vi alle bøgerne ud med nye. På den måde får flere søfolk glæde af de samme bøger. Søfartens Bibliotek supplerer løbende bøgerne op, så der altid er nye bøger til søfolkene. Vi har bøger på omkring 20 forskellige sprog.
  • Tilbyde kørsel fra skib til Hotel Aalborg. Vi tilbyder at hente søfolkene om eftermiddagen eller om aften, hvis de har brug for at komme en tur ind til byen eller besøge hotellet. Hotellet stiller sine faciliteter til rådighed for søfolkene. Bl.a. gratis WiFi, sauna, billiard, pool og bordtennis.
  • Hjælp til indkøb
  • Sygebesøg


Maritime Labour Convention 2006 - MLC 2006


MLC 2006 er en FN konvention som foreskriver minimum-regler for søfolk over hele verden. Konventionen trådte i kraft den 20. august 2013 for skibe overalt i verden. Det betyder bl.a. også, at Danmark har forpligtiget sig til at have velfærdsarbejde i de større danske havne. Seaman Aalborgs arbejde i Aalborg sikrer, at Aalborg lever op til kravene.

Konventionen lægger op til, at arbejdet kan finansieres på følgende måde
  1. Skatten
  2. Afgifter
  3. Frvillige tilskud fra rederier
  4. Frivillige tilskud fra andre maritime virksomheder, fonde eller organisationer
Danmark har forpligtiget sig på reglerne i MLC 2006, men der følger desværre ingen penge med, sådan som det ser ud i øjeblikket. Derfor er vi meget afhænge af vores sponsorer